Lige ledere leger bedst

En atypisk dag udspillede sig i dag i vores hawaiianske omgivelser.

Efter en meget(!) regnfuld dag i går, hvor adskillige stormvarsler blev uddelt, forventede jeg at vågne op til endnu mere regn og oversvømmelser i gaderne. I stedet vågnede vi op til en forholdsvist solrig dag, som vi jo efterhånden er blevet vante til, men som alligevel forekom underligt surrealistisk efter de mange varsler.

Dagens første aktivitet var et meget interessant oplæg kaldet "What is Futures Thinking?" - bemærk at "future" står i pluralis, da der ifølge oplægsholderne ikke findes én, men flere fremtider. De forklarede bl.a. om at se fremtiden gennem fortidens og nutidens briller, hvilket var utroligt interessant.

Herefter skulle vi bygge opfindelser, der ville ændre fremtiden ud af 20 Legoklodser - hvilket vi danskere var svært begejstrede over. Dette blev, fra min gruppes side, til en transportabel fast-food restaurant, der tilberedte sunde måltider ud af leftovers, der ellers var blevet smidt ud. Restauranten så ud som på nedenstående billede.

Men "legen" var langt fra overstået efter Legoklodserne. 

Vi skulle nu til at lave reklamefilm for forskellige fødevareorienterede problemer. Jeg lavede, i samarbejde med folk fra Jordan, Kina og USA, en reklamefilm på 38 sekunder om fødevarespild, og om hvordan man skulle forhindre dette. Alle grupper fik lavet gode reklamer, og vi fik et godt grin ud af det.

Her til aften har vi lige spist en hurtig middag med op til flere nationer repræsenteret, og Tobias, Karl (ja, ham fra havnen) og jeg sidder nu og forbereder vores endelige præsentation. Det bliver skide godt.

Hele verden repræsenteret ved middagsbordet

Det har været en meget mærkelig, men på mange måder også fantastisk dag her i Honolulu, og jeg kan slet ikke tro, at vi kun har tre dage tilbage - jeg kommer til at savne det hele utroligt meget.

Dette er undertegnedes sidste blog fra Hawaii, da jeg ikke når at skrive flere før vi kommer hjem :-(

Thanks for stopping by
- Jacob Gaarmann

Billeder fra "Futures Thinking Presentation"

 Oplægsholderne ved "Futures Thinking Presentation": der er ikke kun én fremtid, men flere...

 Jacob og Karl diskuterer "food related challenges" i forhold til forskellige generationer.

 Tobias overvejer, hvilke værdier og strukturer fremtiden skal indeholde i forhold til ovenstående.

 Der tænkes innovativt og kreeres en løsning på nogle af fremtidens madrelaterede problematikker.

Jacob og Karl ser ud til at være på hjemmebane, når de får lov til at bygge med LEGO.

 Jacob hhv. Tobias præsenterer gruppernes innovative løsningsforslag.

Tropisk storm, store tanker og spinkle alliancer

Mandagen er ved at være overstået, og vi er nu over halvvejs i programmet... det er næsten ikke til at forstå! Man kan vist roligt sige at tiden flyver af sted. Efter to dage med afslapning, hiking og shopping stod der igen skoledag på skemaet - hvis man da overhovedet kan kalde det det. Vi skulle, som altid, mødes i vores lokale på Punahou, som ligger en god 20-minutters gang fra vores dorm. En gåtur der blev yderligere besværliggjort af det faktum at vi på Hawaii i øjeblikket er midt i en tropisk storm! Heldigvis kom lærerne til undsætning og reddede os fra en lang og meget våd tur.

Da vi så endelig kom frem, startede vi dagens program med en videokonference med Dr. Peggy Hamberg som er Commissioner of The Food and Drug Administration. Et utroligt spændende oplæg efterfulgt af en interessant omgang Q and A.

Efter det fordrag blev vi delt op i nogle grupper hvor vi skulle diskutere emner som global education, hvilket var meget spændende og givende. Vi danskere blev hurtigt enige om, at det er netop ved disse dialoger, at vi lærer mest.

Efter frokost blev det alvor. Vi blev nu alle smidt ud af vores sikkerhedszone og ind i The Hunger Game. Reglerne var dog ændret en smule, så i stedet for at slå hinanden ihjel, skulle vi: Feed your people! Kort fortalt var konceptet at vi alle blev inddelt i forskellige grupper, der repræsenterede forskellige øer. Hver gruppe havde ansvaret for at sørge for sin befolkning. Spillet bestod af forskellige runder, hvor der hver gang kom endnu en joker i spil. Til at starte med havde vi alle x antal pokerchips der skulle repræsentere vores food supply. I første runde kunne vi kun forhandle med hinanden, senere blev det dog muligt at købe teknologi. Spillet blev ekstra spændende da vi fik muligheden for at købe militær styrke. Fra et roligt forhandlingsspil blev det nu pludselig et spil fyldt med taktiske spekulationer, alliancer og en Kold Krigs-lignende terrorbalance. Et virkelig sjovt spil, som alle gjorde alt for at vinde!

Nu sidder jeg på Tobias' værelse sammen med Jacob og drengene fra vores partnerskole Haverford, og vi bilder os selv ind at vi arbejder på vores projekt. Men det er ikke med dårlig samvittighed. Vi er nået et godt stykke af vejen med vores projekt, og i morgen skal vi pitche vores ide til vores mentor.

Hvad de næste par dage kommer til at byde på er dog ikke helt fastlagt, da vi som sagt befinder os midt i en tropisk storm, på en tropisk ø i Stillehavet.

Billeder fra videokonference, fokusgrupper og Hunger Game

 Videokonference med Dr. Peggy Hamberg, Commissioner of The Food and Drug Administration.

 Undertegnede deltager i et kursus om Global Education - her: fokusgruppe med SGLI-elever.

 SGLI-deltagerne spiller "Hunger Game Simulation". Her er Jacobs "ø".

 Tobias diskuterer strategi, så øens beboere kan overleve.

Karl er øens leder i denne omgang af spillet (han har en lei om halsen).

Henrivende Hviledag

Så blev det hviledag, og som de dvaske teenagedrenge vi er, forlod vi vores seng til fordel for en fem timer lang hike i bjergene klokken 08:00. Vi blev anført af den ualmindeligt adrætte Sarah, der netop har færdiggjort college (bachelor) i sports science. 'Hiken' blev ledsaget af drengene fra Haverford School Ibrahim, Adjun og Jake samt deres lærer Bill, desuden havde vi skandinavisk selskab af de svenske elever Ulme, Emma og Hedvig. Efter et par timer nåede vi et vidunderligt plateau med udsigt over hele sydsiden af øen. Her blev der spist og drukket, og turen gik tilbage for størstedelen af gruppen, dog fortsatte Ulme, Sarah, Bill og jeg mod toppen af bjerget Olympen. Efter yderligere halvanden time var vi nødsaget til at klatre de sidste 150 meter med reb fastgjort til klippen for endeligt at nå toppen, hvor vi en smule anstrengt, men tilfredse kunne skue ud over hele øen – fra nord til syd. 

Der kommer et tidspunkt i enhver mands liv, hvor han må eje en Hawaii-skjorte. Karl og jeg nåede det punkt i dag. Vi, alle drengene, tog til denne fantastiske butik (billedet til højre) for at forevige vores tur til Hawaii og mange stykker tøj blev købt i denne finurlige butik. 

Aftenen  blev rundet af på værelset med en gang konstruktivt arbejde med vores projekt. Der blev dog hørt musik og grinet en del! 

Vi er nu mere end halvvejs, og vi begynder at kunne ane hjemrejsen i horisonten, dog vokser venskaberne eksponentielt og vi nyder vores ophold her på Hawaii.

- Tobias

Billeder fra fantastisk vandretur på Wa'ahila Ridge Trail

 Dagens vandretur startede kl. 8 i stille regn, men vi fik snart en opklaring.

 Det er varmt at vandre på Oahu, så vand må der til...

 Sammen med grupperne fra Haverford (OG's partnerskole) og Viktor Rydberg fra Stockholm.

 Jake fra Haverford sammen med Karl og Jacob.

 Hedvig og Ulme fra Viktor Rydberg sammen med Arjun fra Haverford.

Tobias sammen Emma fra Viktor Rydberg og Ibrahim fra Haverford.

 

 Undertegnede sammen med Maria Rudbeck fra Viktor Rydberg og Bill Brady fra Haverford.

 Godt humør - som altid!

 Oahu er en meget frodig ø.

 Flot udsigt mod Honolulu.

De fleste i gruppen vandrede i tre og en halv time, mens Tobias fortsatte sammen med Ulme og Bill i yderligere to timer - og nåede helt til Mount Olympus. Hvor er det bare sejt!!

Efter et tiltrængt bad var der tid til frokost i kollegiets kantine, som er ret velassorteret.

Kontroversielt 'børnearbejde' og kinesisk karaoke

Så blev det lørdag på Hawaii. Vi så alle frem til en dejlig dag med brunch kl. 10.30 og afslapning på stranden herefter - dog med et vækkeur sat til kl. 04.00 og en tur ud til en kæmpe fiskedam i mente.

Kl. 4.45 stod vi 4 danskere, som de første, i lobbyen og ventede på de gule skolebusser, der skulle køre os ud til fiskedammen, hvor vi skulle hjælpe solen med at stige op vha. en hawaiiansk salme. Lige så stille kom de resterende SGLI-studerende dryssende med søvn i øjenkrogene og morgenhår. 

Da vi kom ud til fiskedammen, blev vi mødt af et fantastisk syn - en blændende smuk solopgang var på vej, og kameraerne klikkede løs i et desperat forsøg på at fange det orange skær på himlen.

Solopgang ved fiskedam

Da vi havde sunget solen fri af horisonten blev vores udholdenhed og grænser sat på en hård prøve i form af uvant manuelt arbejde. 24 personer skulle bruges til at hoppe i vandet, med alt tøj på vel at mærke, for at skubbe 4 tømmerflåder fra én bred til en anden. De 3 friske drenge fra Ordrup var selvfølgelig de første til at melde sig. Herefter skulle der skovles koral fra en bunke op i nogle spande, som skulle transporteres ud til en lille mur, der skulle bygges videre på - det som vores gode ven, Karl fra Havnen, valgte at kalde for "godt gammeldags fængselsarbejde". Jeg kunne ikke have sagt det bedre selv. 

Det hele blev dog taget med et smil på læben, og humøret blev holdt højt trods det hårde arbejde, der vel godt kan kategoriseres som børnearbejde...

 Undertegnede og Karl (fra Havnen) efter en god arbejdsdag.

Efter det hårde arbejde fik SGLI-eleverne sig en god omgang brunch, der ikke manglede noget som helst. Dette blev efterfulgt af en tur på stranden, der indebar en god omgang læsning, en sjat solcreme og en lur på håndklædet i det skoldhede(!!) sand.

 3xS: Solcreme, Sodavand og Solhat

Dagen blev sluttet af med manér, da der blev budt på vaskeægte karaoke, hvor både Tobias, Karl fra Havnen og jeg selv fik givet prøve på vores utrolige sangstemmer. Der var rigtig god stemning og alle fik givet et nummer - fra amerikanske Arjun med nummeret "Don't Stop Believing" af Journey til kinesiske Nick med hans version af "As Long As You Love Me" af Backstreet boys.

Karl fik, udover en duet med undertegnede, også levet op til sit rygte om at være den svenske DJ Aviici's dobbelgænger, da han udtrykte sine følelser gennem Aviici's elektroniske musik, som set på understående billede:

Alt i alt har det været en festlig dag, hvor humøret hele dagen har været i top på trods af børnearbejde og rustne kinesiske sangstemmer. 

Et billede siger mere end 1000 ord

Billeder fra Pae'pae O He'eia Fishpond

 Bussen kørte fra kollegiet kl. 05.00, så vi kunne nå ud til den smukke solopgang.

 En tropisk storm i området (dog ikke på Oahu) skaber nogle forstyrrende skyer.

 Så er solen næsten over horisonten - og den bydes velkommen med sang (se herunder).

 Solopgang ved Kaneohe.

 SGLI-deltagerne synger for solen på hawaiiansk.

 Pae'pae O He'eia er en stor 'fishpond' med både ferskvand og saltvand, omgivet af en dæmning.

Karl og Tobias slapper af, inden det hårde arbejde med restaurering af dæmningen begynder...

For at komme ud til de steder, hvor vi i grupper skulle arbejde (enten med at fylde koralskærver i spande med de bare næver, fragte dem via tøndeflåder til dæmningen eller fylde skærverne i dæmningen) skulle vi gå gennem vand ca. til navlen (på de høje OG'ere). I ca. to timer hjalp SGLI-deltagerne med arbejdet på dæmningen - og alle blev meget våde og beskidte, men det var trods alt en sjov oplevelse langt udenfor vores 'comfort zone'. Jeg havde ikke selv kamera med, men jeg har via Pascal fra Nobels skaffet bevis på, at dette altså ikke bare er en badeferie:

 Lektor Stefansen viser drengene, hvordan det job skal gøres ;-)

SGLI-deltagerne og deres lærere samarbejder rigtig godt!

Hawaiiansk kultur for alle pengene

Dagen i dag har stået i den hawaiianske kulturs navn. Efter et par dages arbejde på skolebænken, trak vi i dag i arbejdstøjet for at besøge det såkaldte Kanewai Lo'i. Her blev vi inddelt i grupper og blev ellers sat på opdagelse i den hawaiianske kulturs mange finurligheder. En af de vigtigste pointer, vi fik at vide, var, at hvis vi tager os af naturen, så vil naturen tage sig af os. Og netop dette mantra blev gik igen hele dagen.

Vi startede ud med at samle blade sammen fra forskellige træer, hvorefter vi tog disse blade og fordelte dem ud i store "mudderbade". Herefter måtte vi smide skoene, for disse blade skulle trampes ned, således at de kunne gå i forrådnelse og på den måde give næring til dyrene i vandet. 

Bagefter kom vi på besøg i en hytte, hvor vores guide fortalte os om den hawaiianske kultur, om de hawaiianske guder, og hvor vigtig en rolle naturen spiller for den enkelte hawaiianer. 

Vi blev derpå ledt om til udspringet af den flod der leder vand ind i haven. Her fik vi igen understreget vigtigheden i respekten for vandet og dets mange egenskaber. Eftersom hawaiianerne er øboere, har de siden tidernes morgen været afhængige af ferskvand, hvilket er en af grundene til den store betydning dette tillægges. 

Efter en hurtig introduktion til de mange "tealeaves" der findes på Hawaii, gik vi igang med en anden del af den hawaiianske kultur - flette "hawaiihalskæder" (som dem I kender fra film), og lave den traditionelle ret: Laulau. Laulau er en måde hvorpå man indpakker enten svin eller fisk i netop disse tealeaves, og derefter damper dem i 4 timer inden de serveres. 

Man forstod virkelig at sætte pris på en omgang manuelt arbejde, efter at vi har siddet de sidste par dage og fyldt vores hjerner med informationer og indtryk.

Arbejdet blev dog også kvitteret med et par timers fritid, der blev brugt på at hygge, slappe af og spise Frozen Yoghurt, inden at dagens kulturelle tema fortsatte. 

Aftenen bød nemlig på SGLIs egen Luau. Her mødtes alle - deltagere, lærere og alle der har haft en finger med i SGLI-programmet - på Punahous egen terrasse. Udover vores egne Laulaus, kom en lokal kok forbi og forberedte lækker traditionel hawaiinske mad. Især tunen var fantastisk, og det er længe siden jeg kan sige at jeg har spist mig propmæt i hawaiiansk tun... Ud over maden, stod aftenen ellers på musikalske indslag, hula-dans og hyggelige samtaler med hjernen bag programmet. 

Aften blev sluttet af med fyrværkeri over Honolulu skyline, og jeg kan nu med god tilfredshed lægge mig til at sove, inden vi skal på klokken 4 i morgen tidlig for at se den fantastiske solopgang her på Hawaii.