27 timer senere...

Efter to meget begivenhedsrige uger på Oahu oprandt afrejsedagen lørdag den 3. august. OG-delegationen forlod kollegiet kl. 3.30, og på dette tidspunkt havde drengene (med hjælp fra deres mange nye venner) holdt sig vågne i næsten et døgn. Turen hjem gik via San Francisco og Frankfurt, og efter 27 timer på farten ankom vi Kastrup!
Jeg har lige tømt kufferten for beskidt tøj, hawaiianske macadamianødder og alle de gode oplevelser, jeg har haft sammen med de tre gæve OG'ere. Tusind tak for en fantastisk tur, Tobias, Karl og Jacob!

Vel hjemme - trætte, men humøret er stadig i top!

Sidste indlæg fra mig (igen) - gæsteoptræden fra briterne

Hej igen - jeg tog fejl af datoerne i sidste indlæg, og troede derfor, at det var min sidste blog. Det var det ikke. Det er denne til gengæld.

Det har været vores sidste dag på Oahu, og det var i dag tid til at fremlægge vores færdiggjorte projekt. Vi kom på som fremlæggelse nr. 8 ud af 24, og vi gjorde det rigtig godt - meget bedre end da vi øvede.

Efter alle fremlæggelserne tog Karl, Tobias og jeg hjem på vores respektive værelser for at pakke, da vi skal forlade vores dorm kl. 3.30 i nat...

Exeter School fremlægger

Kl. 17 skulle vi mødes på Waikiki Beach til en BBQ for at sige ordenligt farvel til det hele. Dette blev gjort med meget højt humør, gode burgere og en masse gruppebilleder. For eksempel:

Briter, amerikanere, én kineser og OG-boys

BBQ'en blev afsluttet med fyrværkeri på stranden. Et brag af en afslutning på 2 fantastiske uger.

Nu sidder vi en masse mennesker på gangen i vores dorm, hvor vi danskere forbereder os på "døgnet", vi er opsat på at lave:

Nu vil jeg lige give ordet til vores søde britiske kolleger, der ville give en besked: "Hello from the Brits, its been great getting to know the lads. We'll be coming over to Denmark soon to go to the Roskilde festival!! Cheerio!"

Britt og Daniella - 2 ud af 3 briter

Denne gang er det for alvor farvel fra min side. Det bliver en meget emotionel aften i aften, jeg kommer til at savne alt det her så forfærdeligt meget.

Tak for denne gang til jer, der fulgte med på bloggen :-)

Stay classy. Farvel.

Billeder fra farvel-BBQ ved Kaimana Beach

 Jacob og Karl hygger sig til den afsluttende BBQ.

 Mens der tændes op i grillen, giver Tobias et nummer.

 Fodbold!

 SGLI-koordinator Chai Reddy sørger godt for deltagerne.

Tre fantastiske OG-gutter i deres Hawaii-skjorter!

Billeder fra den afsluttende præsentation

 OG'ernes projekt fokuserer på madspild: "Waste with Benefits" - det bliver spændende, når det skal realiseres i Ordrup og omegn.

Jacob opridser projektets formål og gruppens konkrete tiltag.

Tobias fortæller om gruppens kontakter, som vil hjælpe, så projektet forhåbentlig bliver en succes!

"Why will we succeed?" Karl er optimistisk i forhold til det næste års SGLI-opfølgning.

Smukke Hawaii V

Manoa Falls: dette område er som en regnskov - fantastisk!

På skattejagt i Honolulu

Næstesidste dag er gået, og jeg prøver ihærdigt at finde ud af hvor dagene er blevet af. Jeg må råbe hurra for klichéer og sige: tiden flyver virkelig af sted når man har det sjovt. For det har vi virkelig. Jeg ved ikke hvorfor jeg egentlig er overrasket, men det er utroligt, hvor ens unge fra Kina, USA, Jordan og Danmark rent faktisk er. Og det er måske grunden til at vi på så relativt kort tid har fået skabt et meget tæt venskab til mange af deltagere - venskaber vi ikke er parat til at give slip på så snart flyet lander i København.

Venskaber, sjove øjeblikke og hvordan vi som individer har udviklet os, var netop også det der var hovedessensen bag det interview som jeg deltog i her i formiddags. Efter en god halv times arbejde med Tobias og Jacob, blev jeg, sammen med Arjun fra Philly og Kathleen fra Seattle, hevet ud for at dele de vores oplevelser og refleksioner omkring SGLI-programmet. Et interview der både var sjovt at deltage i, men som også fik mig til rigtig at opdage hvor stor pris jeg havde, og har, sat pris på SGLI.  

Efter interviewet gik vores danske gruppe i gang med at finpudse vores projekt som skal fremlægges i morgen: Waste With Benefits. Vi var nået rimeligt langt, så effektiviteten blev delvist tilsidesat til fordel for hygge og en hurtig manddomstest mellem danskerne og amerikanerne - ja, jeg behøver vel ikke skrive hvem der vandt? 

Jacob, vikingen, i hed kamp mod Ryan, Smølfen. 

Efter frokost skulle vi så på Scavanger Hunt (skattejagt) i Honolulu. Vi blev inddelt i forskellige grupper, og blev smidt ud tilfældige steder i Honolulu. Her skulle vi rundt og finde forskellige ting, og tage billeder for at bevise vores tilstedeværelse - en simpel opgave hvor der hurtigt blev gået langt for at tage det mest kreative billede! 

Fritiden her hjemme er blevet brugt på at hygge med de andre og forsøge at presse så meget ud af den sidste stykke tid som muligt. Middagen i cafeteriet var vores sidste, da den i morgen aften står på BBQ på stranden. Selv om aftenens måltid ikke var noget at holde fester for, var det dog et ambivalent øjeblik. 

Jeg forstår ikke hvor tiden er blevet af. Det har for undertegnede været 2 helt fantastiske uger, og det er med sorg i stemmen at jeg erklærer denne blog for min sidste.

Det har været en fornøjelse at få lov til at skrive denne blog for Jer. 

Good Night and Good Luck.

- Karl Schaldemose

Succesfuld Projektmager og Veltalende Talent

Der blev billedligt fortalt succeshistorie på succeshistorie af den sociale entreprenør Olin Leagon, der gennem hele sit har arbejdet med at gå fra ide til projekt. Han fremhævede tre pointer i sit meget veludførte fordrag:

- Penge og erfaring er overvurderet.
- Kompleksitet fascinerer, simplicitet inspirerer.  - Lær og udvikl dine tekniske evner.

Han sagde desuden at ideer blot er at sætte to eller flere ting sammen, der ikke har været samlet før.

Dagen blev ellers benyttet til at arbejde med vores projekt om fødevarespild, og det store auditorium, hvor den endelige præsentation skal foregå, blev afprøvet. Dog blev der lavet radikale ændringer i præsentationen efter første "testrun."

Enden af nær! - I hvert fald af dette vidunderlige program. Af den årsag tog vi ud og spise med to af de amerikanske skoler, en kinesisk skole og en britisk skole. Det blev et festmåltid med mange smil og god mad.

Kursen blev rettet mod vores hotels 12. sal for at deltage i det længe ventede talentshow. Der blev fremført alt fra traditionelt kinesisk papirklip, til "skumfidus ædekonkurrence", til Will Smith-inspireret danskerdans.

Smukke Hawaii IV

Honolulu er en rigtig storby, som har mange små oaser.

Lige ledere leger bedst

En atypisk dag udspillede sig i dag i vores hawaiianske omgivelser.

Efter en meget(!) regnfuld dag i går, hvor adskillige stormvarsler blev uddelt, forventede jeg at vågne op til endnu mere regn og oversvømmelser i gaderne. I stedet vågnede vi op til en forholdsvist solrig dag, som vi jo efterhånden er blevet vante til, men som alligevel forekom underligt surrealistisk efter de mange varsler.

Dagens første aktivitet var et meget interessant oplæg kaldet "What is Futures Thinking?" - bemærk at "future" står i pluralis, da der ifølge oplægsholderne ikke findes én, men flere fremtider. De forklarede bl.a. om at se fremtiden gennem fortidens og nutidens briller, hvilket var utroligt interessant.

Herefter skulle vi bygge opfindelser, der ville ændre fremtiden ud af 20 Legoklodser - hvilket vi danskere var svært begejstrede over. Dette blev, fra min gruppes side, til en transportabel fast-food restaurant, der tilberedte sunde måltider ud af leftovers, der ellers var blevet smidt ud. Restauranten så ud som på nedenstående billede.

Men "legen" var langt fra overstået efter Legoklodserne. 

Vi skulle nu til at lave reklamefilm for forskellige fødevareorienterede problemer. Jeg lavede, i samarbejde med folk fra Jordan, Kina og USA, en reklamefilm på 38 sekunder om fødevarespild, og om hvordan man skulle forhindre dette. Alle grupper fik lavet gode reklamer, og vi fik et godt grin ud af det.

Her til aften har vi lige spist en hurtig middag med op til flere nationer repræsenteret, og Tobias, Karl (ja, ham fra havnen) og jeg sidder nu og forbereder vores endelige præsentation. Det bliver skide godt.

Hele verden repræsenteret ved middagsbordet

Det har været en meget mærkelig, men på mange måder også fantastisk dag her i Honolulu, og jeg kan slet ikke tro, at vi kun har tre dage tilbage - jeg kommer til at savne det hele utroligt meget.

Dette er undertegnedes sidste blog fra Hawaii, da jeg ikke når at skrive flere før vi kommer hjem :-(

Thanks for stopping by
- Jacob Gaarmann

Billeder fra "Futures Thinking Presentation"

 Oplægsholderne ved "Futures Thinking Presentation": der er ikke kun én fremtid, men flere...

 Jacob og Karl diskuterer "food related challenges" i forhold til forskellige generationer.

 Tobias overvejer, hvilke værdier og strukturer fremtiden skal indeholde i forhold til ovenstående.

 Der tænkes innovativt og kreeres en løsning på nogle af fremtidens madrelaterede problematikker.

Jacob og Karl ser ud til at være på hjemmebane, når de får lov til at bygge med LEGO.

 Jacob hhv. Tobias præsenterer gruppernes innovative løsningsforslag.

Tropisk storm, store tanker og spinkle alliancer

Mandagen er ved at være overstået, og vi er nu over halvvejs i programmet... det er næsten ikke til at forstå! Man kan vist roligt sige at tiden flyver af sted. Efter to dage med afslapning, hiking og shopping stod der igen skoledag på skemaet - hvis man da overhovedet kan kalde det det. Vi skulle, som altid, mødes i vores lokale på Punahou, som ligger en god 20-minutters gang fra vores dorm. En gåtur der blev yderligere besværliggjort af det faktum at vi på Hawaii i øjeblikket er midt i en tropisk storm! Heldigvis kom lærerne til undsætning og reddede os fra en lang og meget våd tur.

Da vi så endelig kom frem, startede vi dagens program med en videokonference med Dr. Peggy Hamberg som er Commissioner of The Food and Drug Administration. Et utroligt spændende oplæg efterfulgt af en interessant omgang Q and A.

Efter det fordrag blev vi delt op i nogle grupper hvor vi skulle diskutere emner som global education, hvilket var meget spændende og givende. Vi danskere blev hurtigt enige om, at det er netop ved disse dialoger, at vi lærer mest.

Efter frokost blev det alvor. Vi blev nu alle smidt ud af vores sikkerhedszone og ind i The Hunger Game. Reglerne var dog ændret en smule, så i stedet for at slå hinanden ihjel, skulle vi: Feed your people! Kort fortalt var konceptet at vi alle blev inddelt i forskellige grupper, der repræsenterede forskellige øer. Hver gruppe havde ansvaret for at sørge for sin befolkning. Spillet bestod af forskellige runder, hvor der hver gang kom endnu en joker i spil. Til at starte med havde vi alle x antal pokerchips der skulle repræsentere vores food supply. I første runde kunne vi kun forhandle med hinanden, senere blev det dog muligt at købe teknologi. Spillet blev ekstra spændende da vi fik muligheden for at købe militær styrke. Fra et roligt forhandlingsspil blev det nu pludselig et spil fyldt med taktiske spekulationer, alliancer og en Kold Krigs-lignende terrorbalance. Et virkelig sjovt spil, som alle gjorde alt for at vinde!

Nu sidder jeg på Tobias' værelse sammen med Jacob og drengene fra vores partnerskole Haverford, og vi bilder os selv ind at vi arbejder på vores projekt. Men det er ikke med dårlig samvittighed. Vi er nået et godt stykke af vejen med vores projekt, og i morgen skal vi pitche vores ide til vores mentor.

Hvad de næste par dage kommer til at byde på er dog ikke helt fastlagt, da vi som sagt befinder os midt i en tropisk storm, på en tropisk ø i Stillehavet.

Billeder fra videokonference, fokusgrupper og Hunger Game

 Videokonference med Dr. Peggy Hamberg, Commissioner of The Food and Drug Administration.

 Undertegnede deltager i et kursus om Global Education - her: fokusgruppe med SGLI-elever.

 SGLI-deltagerne spiller "Hunger Game Simulation". Her er Jacobs "ø".

 Tobias diskuterer strategi, så øens beboere kan overleve.

Karl er øens leder i denne omgang af spillet (han har en lei om halsen).

Henrivende Hviledag

Så blev det hviledag, og som de dvaske teenagedrenge vi er, forlod vi vores seng til fordel for en fem timer lang hike i bjergene klokken 08:00. Vi blev anført af den ualmindeligt adrætte Sarah, der netop har færdiggjort college (bachelor) i sports science. 'Hiken' blev ledsaget af drengene fra Haverford School Ibrahim, Adjun og Jake samt deres lærer Bill, desuden havde vi skandinavisk selskab af de svenske elever Ulme, Emma og Hedvig. Efter et par timer nåede vi et vidunderligt plateau med udsigt over hele sydsiden af øen. Her blev der spist og drukket, og turen gik tilbage for størstedelen af gruppen, dog fortsatte Ulme, Sarah, Bill og jeg mod toppen af bjerget Olympen. Efter yderligere halvanden time var vi nødsaget til at klatre de sidste 150 meter med reb fastgjort til klippen for endeligt at nå toppen, hvor vi en smule anstrengt, men tilfredse kunne skue ud over hele øen – fra nord til syd. 

Der kommer et tidspunkt i enhver mands liv, hvor han må eje en Hawaii-skjorte. Karl og jeg nåede det punkt i dag. Vi, alle drengene, tog til denne fantastiske butik (billedet til højre) for at forevige vores tur til Hawaii og mange stykker tøj blev købt i denne finurlige butik. 

Aftenen  blev rundet af på værelset med en gang konstruktivt arbejde med vores projekt. Der blev dog hørt musik og grinet en del! 

Vi er nu mere end halvvejs, og vi begynder at kunne ane hjemrejsen i horisonten, dog vokser venskaberne eksponentielt og vi nyder vores ophold her på Hawaii.

- Tobias

Billeder fra fantastisk vandretur på Wa'ahila Ridge Trail

 Dagens vandretur startede kl. 8 i stille regn, men vi fik snart en opklaring.

 Det er varmt at vandre på Oahu, så vand må der til...

 Sammen med grupperne fra Haverford (OG's partnerskole) og Viktor Rydberg fra Stockholm.

 Jake fra Haverford sammen med Karl og Jacob.

 Hedvig og Ulme fra Viktor Rydberg sammen med Arjun fra Haverford.

Tobias sammen Emma fra Viktor Rydberg og Ibrahim fra Haverford.

 

 Undertegnede sammen med Maria Rudbeck fra Viktor Rydberg og Bill Brady fra Haverford.

 Godt humør - som altid!

 Oahu er en meget frodig ø.

 Flot udsigt mod Honolulu.

De fleste i gruppen vandrede i tre og en halv time, mens Tobias fortsatte sammen med Ulme og Bill i yderligere to timer - og nåede helt til Mount Olympus. Hvor er det bare sejt!!

Efter et tiltrængt bad var der tid til frokost i kollegiets kantine, som er ret velassorteret.