På skattejagt i Honolulu

Næstesidste dag er gået, og jeg prøver ihærdigt at finde ud af hvor dagene er blevet af. Jeg må råbe hurra for klichéer og sige: tiden flyver virkelig af sted når man har det sjovt. For det har vi virkelig. Jeg ved ikke hvorfor jeg egentlig er overrasket, men det er utroligt, hvor ens unge fra Kina, USA, Jordan og Danmark rent faktisk er. Og det er måske grunden til at vi på så relativt kort tid har fået skabt et meget tæt venskab til mange af deltagere - venskaber vi ikke er parat til at give slip på så snart flyet lander i København.

Venskaber, sjove øjeblikke og hvordan vi som individer har udviklet os, var netop også det der var hovedessensen bag det interview som jeg deltog i her i formiddags. Efter en god halv times arbejde med Tobias og Jacob, blev jeg, sammen med Arjun fra Philly og Kathleen fra Seattle, hevet ud for at dele de vores oplevelser og refleksioner omkring SGLI-programmet. Et interview der både var sjovt at deltage i, men som også fik mig til rigtig at opdage hvor stor pris jeg havde, og har, sat pris på SGLI.  

Efter interviewet gik vores danske gruppe i gang med at finpudse vores projekt som skal fremlægges i morgen: Waste With Benefits. Vi var nået rimeligt langt, så effektiviteten blev delvist tilsidesat til fordel for hygge og en hurtig manddomstest mellem danskerne og amerikanerne - ja, jeg behøver vel ikke skrive hvem der vandt? 

Jacob, vikingen, i hed kamp mod Ryan, Smølfen. 

Efter frokost skulle vi så på Scavanger Hunt (skattejagt) i Honolulu. Vi blev inddelt i forskellige grupper, og blev smidt ud tilfældige steder i Honolulu. Her skulle vi rundt og finde forskellige ting, og tage billeder for at bevise vores tilstedeværelse - en simpel opgave hvor der hurtigt blev gået langt for at tage det mest kreative billede! 

Fritiden her hjemme er blevet brugt på at hygge med de andre og forsøge at presse så meget ud af den sidste stykke tid som muligt. Middagen i cafeteriet var vores sidste, da den i morgen aften står på BBQ på stranden. Selv om aftenens måltid ikke var noget at holde fester for, var det dog et ambivalent øjeblik. 

Jeg forstår ikke hvor tiden er blevet af. Det har for undertegnede været 2 helt fantastiske uger, og det er med sorg i stemmen at jeg erklærer denne blog for min sidste.

Det har været en fornøjelse at få lov til at skrive denne blog for Jer. 

Good Night and Good Luck.

- Karl Schaldemose